Pensionsalder og folkepensionsberegner 2026
Find din folkepensionsalder ud fra din fødselsdato, og beregn et vejledende overslag over din folkepension i 2026 før skat — grundbeløb, pensionstillæg og en mulig ældrecheck. Beregneren bruger de officielle satser og regler fra borger.dk og Beskæftigelsesministeriet.
Arbejdsindkomst nedsætter hverken grundbeløb eller pensionstillæg, men anden indkomst som private pensioner og ATP kan nedsætte tillægget. Den endelige pension fastsættes altid af Udbetaling Danmark.
Trin 1: Find din folkepensionsalder
Trin 2: Beregn din vejledende folkepension i 2026
Sådan regner beregneren
1. Folkepensionsalderen slås op i lovens tabel ud fra din fødselsdato. Du kan tidligst få folkepension fra den 1. i måneden, efter du når alderen, og pensionen udbetales bagud den sidste bankdag i måneden.
2. Grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden er ens for alle og bliver aldrig sat ned på grund af indkomst — hverken din egen eller din partners.
3. Pensionstillægget nedsættes, hvis du (og for par: I tilsammen) har anden indkomst end arbejdsindkomst over grænsen på 99.200 kr. (enlig) eller 198.800 kr. (par). Nedsættelsen er 30,9 % for enlige, 16 % når begge er pensionister og 32 %, når kun den ene er pensionist. Er din partner ikke pensionist, ser man bort fra de første 54 % af partnerens indkomst.
4. Har du ikke optjent fuld pension, ganges begge beløb med din pensionsprocent. Efter 9/10-reglen er procenten dine bopælsmåneder delt med 90 % af månederne fra dit 15. år til pensionsalderen, afrundet til nærmeste hele procent.
5. Din personlige tillægsprocent afgør ældrechecken: Den er 100, hvis indkomsten ud over pensionen er højst 35.700 kr. (enlig) eller 70.600 kr. (par), og falder med ét procentpoint for hver 635 kr. (enlig) eller 1.282 kr. (par) derover. Af din egen arbejdsindkomst ses der bort fra de første 122.004 kr.; din partners arbejdsindkomst tæller slet ikke med.
Folkepensionsalderen efter fødselsdato
| Fødselsdato | Folkepensionsalder |
|---|---|
| 31. december 1953 eller tidligere | 65 år |
| 1. januar – 30. juni 1954 | 65½ år |
| 1. juli – 31. december 1954 | 66 år |
| 1. januar – 30. juni 1955 | 66½ år |
| 1. juli 1955 – 31. december 1962 | 67 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 68 år |
| 1. januar 1967 – 31. december 1970 | 69 år |
| 1. januar 1971 eller senere | 70 år |
Tabellen er vejledende. Folkepensionsalderen reguleres hvert femte år ud fra den gennemsnitlige levealder for 60-årige, med højst ét års forhøjelse ad gangen og virkning 15 år senere. Forhøjelser efter 70 år er endnu ikke vedtaget.
Ældrecheck og de andre tillæg
Ældrechecken er et skattepligtigt engangsbeløb på op til 26.900 kr. om året, som udbetales i januar uden ansøgning. Den kræver, at du var folkepensionist senest 1. januar, at din personlige tillægsprocent er over 0, og at jeres samlede likvide formue pr. 1. januar er under 108.000 kr. Beløb under 200 kr. udbetales ikke. Mediecheck på 1.552 kr. om året kræver en tillægsprocent på 100. Varmetillæg og helbredstillæg afhænger også af tillægsprocenten og søges særskilt — de beregnes ikke her.
Eksempel: gift pensionist med arbejdsindkomst
| Post | Beløb |
|---|---|
| Grundbeløb | 7.544,00 kr./md. |
| Pensionstillæg (begge pensionister, ingen anden indkomst) | 4.467,00 kr./md. |
| Folkepension i alt | 12.011,00 kr./md. |
| Personlig tillægsprocent (egen løn 240.000 kr.; de første 122.004 kr. ses der bort fra) | 63 % |
| Mulig ældrecheck (26.900 × 63 %) | 16.947,00 kr./år |
Lønnen på 240.000 kr. ændrer ikke selve pensionen — den påvirker kun tillægsprocenten og dermed ældrechecken.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal jeg søge om folkepension?
Folkepension udbetales ikke automatisk. Du kan søge fra seks måneder før din folkepensionsalder på borger.dk, og vil du have pension fra første mulige dato, skal du senest søge i den måned, hvor du når alderen.
Bliver jeg trukket i folkepension, hvis jeg arbejder ved siden af?
Nej. Hverken dit grundbeløb eller dit pensionstillæg nedsættes på grund af løn — hverken din egen eller din partners. Løn over 122.004 kr. om året kan dog sænke din personlige tillægsprocent og dermed ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg.
Hvorfor er min folkepension mindre end maksimum?
Enten fordi du har anden indkomst end løn over grænsen (fx private pensioner eller ATP), som nedsætter pensionstillægget, eller fordi du ikke har boet hele optjeningsperioden i Danmark og får brøkpension.
Hvad er brøkpension?
Har du boet færre år i Danmark end kravet for fuld pension, får du kun en andel — en brøk — af pensionen. Efter 1. juli 2025 kræver fuld pension bopæl i 9/10 af tiden fra dit 15. år til folkepensionsalderen; før da var kravet 40 år.
Hvorfor viser beregneren beløb før skat?
Hvad du får udbetalt efter skat afhænger af din kommune, kirkeskat og dine fradrag. Beregneren viser derfor bruttobeløbene, som du kan sammenligne med satserne på borger.dk. Din løn efter skat kan du beregne i vores lønberegner.
Kan jeg udskyde min folkepension?
Ja. Udskyder du pensionen, optjener du en venteprocent, som giver et tillæg, når du senere går på pension. Venteprocenten er ikke med i denne beregner.
Kilder: borger.dk (folkepensionsalder, pensionstillæg, personlig tillægsprocent og ældrecheck), Beskæftigelsesministeriets satsoversigt for 2026 og lov om social pension § 1a. Beregneren er vejledende og er ikke en afgørelse fra Udbetaling Danmark. Oplysningerne er kontrolleret 22. november 2026.